Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen søvnapnø kan stilles ved hjælp af CRM Cardio-Respiratorisk-Monitorering, der omfatter pulsoxymetri (måling af blodets iltning og pulsen), måling af brystkassens bevægelser, luftstrømmen i øvre luftveje og eventuel snorken under din søvn. Ved søvnapnø vil iltningen af blodet falde mange gange i løbet af natten på grund af pauserne i vejrtrækningen. Søvnapnø (obstruktiv søvnforstyrrelse) vil dog også kunne optræde uden disse fald i iltningen, idet der kan ses hyppige opvågninger på grund af kortvarige vejrtrækningspauser (begyndende aflukning af luftvejene). I sådanne tilfælde vil man ved registrering af åndedrætsbevægelser og luftstrømme gennem næsen under søvnen kunne stille diagnosen.

Denne undersøgelse vil kunne foregå i dit eget hjem. Ved behandlingskrævende søvnforstyrrelser er dette oftest tilstrækkeligt til at stille diagnosen.

Desuden vil en speciallæge foretage en undersøgelse af luftvejene ligesom du vil få udleveret et spørgeskema til beskrivelse af dine symptomer.

Den mest detaljerede undersøgelse kaldes polysomnografi hvor man også registrerer hjernens søvnmønster.
Kvalitet
Personlig kontakt, tryghed samt information prioriteres højt. Patienten er i centrum.
Tueager 5 - 8200 Århus N - Tlf: 86108011 - Fax: 86102540 - E-mail: respiration@respiration.dk
© Design and Concept by: Kaas DeSignz